Regler i trafikken

Det kræver hverken kørekort eller særlig godkendelse at køre på el scooter. Du skal derfor selv vurdere, om en el scooter er det rette køretøj for dig. Er du i tvivl, er vi altid klar til at rådgive dig. Ring da til os på 71 99 66 88.

I trafikken er der nogle få regler for kørsel med el scooter, som du skal kende. Læs om dem nedenfor.

Hvordan og hvor hurtigt må man køre

På en el scooter er det hastigheden der afgør, hvor du må færdes i trafikken og hvordan.

Fra 0 til 6 km/t: Du bliver af færdselsloven betragtet som fodgænger, og du må køre på f.eks. fortove, i gågader, indendørs i indkøbscentre m.m.

Hurtigere end 6 km/t: Du bliver betragtet som cyklist, og du skal i stedet benytte veje og cykelstier.

NB: På el scooteren kan du med et simpelt tryk på en knap regulere maks-hastigheden, så du er sikker på, at du overholder hastighedsbegrænsninger og færdselsregler.

Lys

Du skal køre med lyset tændt i lygtetændingstiden. Både for at andre kan se dig, og for at du kan orientere dig. El scooteren er udstyret med kraftige lygter.

Sikkerhedsudstyr

Der er ingen krav om at du skal køre med sikkerhedssele, hjelm eller andet sikkerhedsudstyr.